Foråret er i fuld fart og snart er det tid til rosé på terrassen, men hvad er bedre end rosé, det er rosé med lækre fiskeretter til, allerbedst er det hvis fisken er tilberedt under åben himmel og roséen er god.
Lyder det som noget for dig så kom til Øhavsakademiet Lørdag 11/04.
Ved den smukke Nakkebøllefjord laver vi sammen et lækkert bålmåltid med fisk og andet godt fra havet. Tænk retter som plankestegt skrubbe, strandkrabbe bisque, sprød rejecocktail med vildeurter og ørredrogn.
Maden tilberedes under kyndig vejledning af Trente Mølles naturvejledere som også undervejs fortæller om havdyrenes fantastiske liv.
Vi slutter af med et fælles måltid, hvor Vinbanken fortæller om og servere smagsprøver på tre roséer, fra deres store udvalg.
Velmødt: Vinbanken og Trente Mølle Naturskole.
Dato: Lørdag d. 11.april 2026 kl 11:00-14:00
Sted: Øhavsakademiet, Sanatorievej 14B, 5600 Faaborg
Pris: 350 kr/per person.
Tilmeldingsfrist: Senest 08. april 2026 kl 12:00.